Få styr på din virksomheds CO2 aftryk
På denne gratis workshop får du forståelse for, hvad et klimaregnskab er, og hvordan jeres virksomhed kommer i gang. Helt konkret.
Måske har du allerede oplevet, at dine kunder, bank eller investorer stiller krav om et klimaregnskab. Hvis ikke, så har du her muligheden for at komme på forkant.
Et klimaregnskab er et stærkt værktøj til at udpege og prioritere områder, hvor det giver mening at lave bæredygtighedsindsatser.
Et klimaregnskab gør jeres klima- og energiindsatser målbare – år efter år.
Med et klimaregnskab får du dokumentationen på plads, så du kan bruge dine grønne indsatser i virksomhedens markedsføring. Dermed kan du positionere din virksomheds bæredygtighedsprofil på en verificérbar måde, som tiltrækker både nye kunder og ny arbejdskraft.
Camilla Le Dous fra Viegand Maagøe klæder dig praksisnært på, og du får mulighed for at sparre med andre deltagende virksomheder.
Der vil være morgenbrød kl. 8.30. Undervisningen starter kl. 9.00.