På generalforsamlingen i 2023 blev det besluttet, at der fremover skal kunne stemmes via fuldmagt. Hent filen her.
Følgende blev besluttet og indskrevet i vedtægterne.
4.3 Fuldmagt
4.3.1 Et medlem kan stemme via fuldmagt til såvel ordinær som ekstraordinær generalforsamling, hvis denne ikke har mulighed for at møde op personligt.
4.3.2 Den fuldmagt der skal bruges downloades fra Erhvervshus Nords hjemmeside.
Fuldmagten er ikke gyldig i digital form, men skal udskrives.
Den udskrevne fuldmagt udfyldes og afleveres til et andet medlem, som kan medbringe den på dagen.
Dog kan et fremmødt medlem højst repræsentere 2 fraværende medlemmer.
4.3.3 Alle fuldmagter afleveres ved indskrivningen til generalforsamlingen.
Indskrivningen kontrollerer fuldmagtens gyldighed.
Herefter udleveres stemmeseddel. Fuldmagter kan ikke afleveres efter generalforsamlingens begyndelse.
Ved uenighed afgøres fuldmagtens gyldighed af de bestyrelsesmedlemmer der deltager fra forretningsudvalget. I tilfælde af stemmelighed udgør formandens eller i dennes fravær, den fungerende formands stemme, udslag på gyldigheden.