To nye hjælpepakker præsenteret i dag
Regeringen har i dag på et pressemøde præsenteret to nye håndsrækninger til erhvervslivet:
Midlertidig kompensationsordning for selvstændige. Regeringen foreslår nu en midlertidig kompensationsordning for selvstændige. Ordningen betyder, at de små selvstændige, der oplever mere end 30 pct. nedgang i omsætningen som konsekvens af COVID-19 virus, kan blive kompenseret.
Midlertidig kompensation for virksomheders faste udgifter. Regeringen fremlægger den 18. marts en model for kompensation af disse udgifter, som vil blive forhandlet med Folketingets partier. Med ordningen vil udsatte virksomheder kunne få støtte til at køre driften videre i den helt ekstraordinære situation.
Vi har opdateret vores oversigt, hvor du finder info og relevante links om aktuelle tiltag overfor erhvervslivet i forbindelse med Covid-19.