Forsvarsministeriet vil købe patruljeskibe for fem milliarder kroner og udbudsforløbet har ført til løftede øjenbryn i dele af den maritime branche – for der har ikke været noget udbud. I stedet har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, direkte tildelt konsortiet Danske Patruljeskibe K/S den milliardtunge ordre.

Det har ført til, at det fynske værft Fayard har indsendt en klage over forløbet til Klagenævnet for Udbud. Medejer af Fayard, Kristian Eidnes Andersen, udtalte i en artikel i Berlingske den 7. juni, at ”Vi synes, at vi har et ansvar for at sige, at man er i gang med at lave et nyt IC4-tog eller supersygehus. Det, man er i gang med, er ikke økonomisk forsvarligt.”

Nu tilslutter to nordjyske værfter, Orskov Yard og Karstensens Skibsværft, sig kritikken.

Det er regeringen, der sidste år besluttede, at de nye patruljeskibe skal bygges af danske firmaer med begrundelse i sikkerhedsinteresser. Men hvad der vækker undren blandt Orskov Yard og Karstensens Skibsværft er, at FMI har givet ordren direkte til konsortiet Danske Patruljeskibe K/S – et helt nyt konsortium, der blev oprettet kun tre dage inden FMI tildelte dem opgaven, og som derfor ingen praktisk erfaring har. FMI begrunder beslutningen med, at de ikke vurderer, at der findes et rimeligt alternativ. 

Den forklaring køber Knud Degn Karstensen ikke. Han er direktør hos Karstensens Skibsværft i Skagen, der beskæftiger godt 700 personer i Skagen. Værftet har tidligere bygget skibe for Forsvaret, senest tre skibe i Knud Rasmussen Klassen, hvoraf det seneste var færdigt i 2016.

”Det er simpelthen ikke rigtigt, at der ikke findes alternativer. Vi er mange danske værfter, der før har bygget eller serviceret Forsvarets fartøjer. Værfterne har endda en stor erfaring med at samle trådene og styre byggeprocessen, så den holdes indenfor budgettet. Den erfaring har vi opbygget gennem mange år,” siger Knud Degn Karstensen.

Skaber monopol

En af grundende til, at FMI har udset sig Danske Patruljeskibe K/S, er, at det er et konsortium, og at det dermed kan levere en totalløsning. Men ved at kræve en totalløsning, bliver der skabt et monopol. Det mener Lars Fischer, direktør hos Orskov Yard i Frederikshavn – et værft der beskæftiger godt 600 personer, og som tidligere har udført opgaver for Forsvaret.

”Hvis kravet fra FMI er, at design, konstruktion og systemvåbenleverandør skal være samlet i ét konsortie, så skaber det begrænset konkurrence i Danmark. For der findes kun én systemvåbenleverandør her i landet, og de er med i Danske Patruljeskibes konsortium,” siger Lars Fischer og fortsætter:

”Det er umuligt for andre danske virksomheder at lave et lignende konsortium, fordi de kommer til at mangle en våbenleverandør. FMI’s efterspørgsel på en totalløsning skaber derfor et monopol. Det virker som om den her konstruktion er lavet for at holde andre virksomheder ude.”

Ifølge både Knud Degn Karstensen og Lars Fischer, hvis værfter er konkurrenter, vil en fair løsning overfor de danske virksomheder være, at patruljeskibenes design og konstruktion blev sat i udbud, mens FMI selv anskaffede sig våbensystemer. Det er den fremgangsmåde, der er blevet anvendt på tidligere nybygninger af skibe og som skaber reel konkurrence blandt virksomhederne.

Kan koste nordjyske arbejdspladser

Forsvarsministeriets håb er, at en totalløsning vil resultere i patruljeskibe til en billigere pris. Det tvivler de to nordjyske værftsdirektører dog på. For når et konsortium, der er ejet af to virksomheder uden erfaring med at bygge skibe, og af et pensionsselskab, er der blot kommet et ekstra led i leverandørkæden. Et led, som også skal have et afkast. Det frygter Lars Fischer og Knud Degn Karstensen vil kunne fordyre skibene.

Både Orskov Yard og Karstensens Skibsværft har været i dialog med FMI. De to nordjyske værfter har tilbudt FMI at give et bud på opgaven, og har været villige til på forhånd at aftale, hvad de eventuelt måtte tjene i forhold til deres byggeomkostninger. Det tilbud har FMI af afslået.

Også selve ordren er noget, de to nordjyske værfter studser over. For ordren indeholder ikke kun design og konstruktion af nye skibe samt integration af våbensystemer, men også vedligeholdelse af disse i fem år. Dermed er det givet, at Danske Patruljeskibe skal stå for al service og reparation i dette tidsrum – noget, der ellers normalt plejer at komme i et separat udbud.

”Når både konstruktion og vedligeholdelsesarbejde bliver samlet i én opgave, og som endda bliver tildelt direkte, så er det klart, at det stiller værfterne ringere. Med den her måde at tildele opgaver på, så er der risiko for, at det vedligeholdelsesarbejde, der er rundt omkring på landets værfter, vil forsvinde. Og hvis vi ikke længere har mulighed for få de opgaver, så er der risiko for tab af arbejdspladser hos os,” siger Lars Fischer.

I 2016 designede og byggede Karstensens Skibsværft fartøjet P572 LAUGE KOCH for Forsvaret. Foto: Karstensens Skibsværft