Den 1. juli ophørte de fleste corona-restriktioner og dermed også kompensationer. Det rammer nu hotel- og restaurationsbranchen hårdt, der ikke får kompensation, når de hjemsender medarbejdere med COVID-19 eller lukker virksomheden ned for at begrænse smitten.

Det er fx realiteten for Jakobs Café i Skagen, der i slutningen af juli lukkede ned i samlet fem dage, da syv ansatte viste sig at være smittet med COVID-19. Det har kostet caféen 350.000 kroner i lønomkostninger og i omegnen af 1,3 millioner kroner i tabt omsætning. Ejer Jakob Sund har ikke ret til nogen form for kompensation.

- Jeg ved godt, at vi ikke er blevet pålagt at lukke ned, men jeg synes, vi tager et stort samfundsansvar og potentielt har været med til at forhindre en sogne-nedlukning. Jeg ville heller ikke føle, at jeg handlede forsvarligt overfor kunder og det øvrige personale, hvis jeg ikke lukkede ned i den situation. Vi er forpligtet til at betale løn til alle hjemsendte medarbejdere, ifølge vores brancheforening Danmarks Restauranter og Caféer - også dem som hverken er smittet eller nærkontakter.  Jeg ved godt, at omsætningen er tabt, men jeg synes, det ville være rimeligt med en lønkompensation, som det tidligere var muligt, siger Jakob Sund.

Inden de fleste corona-restriktioner ophørte pr 1. juli havde virksomheder ret til op til 90 procent i lønkompensation, hvis mindst 30 procent af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte var hjemsendte. Og der var ligeledes kompensation for faste omkostninger.  Virksomheden havde desuden ret til sygefraværskompensation fra dag 1, når den ansatte var syg pga. smitte med COVID-19 eller i karantæne som følge af COVID-19. 

Nu gælder de almindelige regler for sygedagpenge, som betyder, at virksomheden skal betale for de første fire sygedage selv, før de får kompensation. Er medarbejderen hjemsendt med en mistanke om COVID-19, som viser sig at være ubegrundet, kommer virksomheden til at betale alle dagene selv. 

Borgmester: Der er en ubalance
Der er altså ikke længere kompensation til erhvervet for at tage ansvar, når det gælder at begrænse corona-smitten, som stadig vurderes at udgøre en væsentlig sundhedsrisiko med mulighed for nedlukning af sogne og enkeltkommuner ved for høj smitte. Nedlukninger som vil have store samfundsmæssige- og økonomiske konsekvenser.

Det hænger ikke sammen mener borgmester i Frederikshavn Kommune Birgit S. Hansen, der på vegne af erhvervet har taget initiativ til at skrive til erhvervsminister Simon Kollerup for at gøre opmærksom på problematikken.

- Der er en ubalance, hvor samfundet stiller krav om, at vi alle viser ansvar for at begrænse smitten, men virksomhederne bliver ikke kompenseret for at tage et stort ansvar ved at sende smittede eller nærkontakter til smittede hjem eller simpelthen lukke helt ned for at få styr på situationen. Det er hårdt for et erhverv som restaurationsbranchen, der i forvejen har betalt en høj pris under Corona-nedlukningen. Det har jeg nu skrevet til vores erhvervsminister Simon Kollerup om, så regeringen er opmærksomme på denne divergens, siger hun.

Så længe, at corona bliver betragtet som en særlig risiko i forhold til sundhed og nedlukning af samfundet, bør der være kompensation til virksomheder, der udviser et samfundsansvar, mener borgmesteren. Den samme opfattelse har erhvervsdirektør Niels Bay Christensen.

- Virksomhederne har båret et stort ansvar gennem hele corona-krisen. En nedlukning kan gå én gang, men det er ikke sikkert, at den går én gang til. Politikerne bør gå ind og kompensere vores erhverv for at udvise stor rettidig omhu og lukke ned for at begrænse smitten, siger Niels Bay Christensen, erhvervsdirektør i Erhvervshus Nord.

Til spørgsmålet om, hvorvidt Jakob Sund ville lukke caféen ned igen, hvis han stod i samme situation, er svaret:

- Jeg ville simpelthen ikke have samvittighed til andet, men det er klart, at det koster dyrt, og det har vi ikke råd til ret mange gange. Jeg håber derfor virkelig, at politikerne på Christiansborg får øjnene op for denne problematik og hjælper erhvervet, siger Jakob Sund.