Virksomheder får nem kontakt til Jobcenteret og opsagte slagteriarbejdere
Jobcenter Frederikshavn står klar, så virksomheder kun skal henvende sig ét sted, hvis de har ledige stillinger til opsagte slagteriarbejdere.
Tid: 15:26 - Jobs, beskæftigelse, lukning af slagteri, Sæby, Jobcenter
Sted:By: Mick Knive Anderson
Lukningen af det 112 år gamle slagteri i Sæby har sendt chokbølger gennem lokalsamfundet og skabt en meget alvorlig situation, når så mange medarbejdere bliver opsagt på én gang. Både direkte og med afledte konsekvenser hos underleverandører.
- Derfor opfordrer vi nu alle virksomheder i kommunen til at stå sammen i bussen og melde sig hos Jobcenter Frederikshavn, hvis man har ledige stillinger, siger erhvervsdirektør i Erhvervshus Nord, Niels Bay Christensen.
Jobcenter Frederikshavn sidder klar på mail - vs@ - og på telefon 98 45 96 00 på følgende tidspunkter: frederikshavn.dk
- Mandag til onsdag 8.00 til 15.20
- Torsdag fra 8.00-17.00
- Fredag 8.00-14.00
Meldingen om lukningen af Danish Crown-slagteriet kom frem 17. april. Slagteriet har omkring 800 ansatte og lukker i løbet af sommeren.