Generalforsamling i Sæby Erhvervsforening
Spændende indlæg om byudviklingen prægede Sæby Erhvervsforenings årlige generalforsamling
Tid: 13:55
Sted:
Tirsdag morgen deltog 38 personer i Sæby Erhvervsforenings generalforsamling, hvor der var indlæg fra arkitekt Jacob Børresen fra Frederikshavn Kommune, om den forestående proces for byplanlægning i Sæby, der har til formål at gøre byen mere attraktiv. Udover valg af nye medlemmer til bestyrelsen, var der fokus på det udviklingsarbejde som erhvervsforeningen og Erhvervshus Nord har gennemført i 2023.
På den årlige generalforsamling for Sæby Erhvervsforening, blev der holdt et spændende indlæg af arkitekt Jacob Børresen, der er ansvarlig for byplanlægningen i Sæby. Han fortalte blandt andet om handelslivet, kultur & byliv, bosætning, bæredygtighed og mobilitet i forhold til parkeringsmuligheder og ind/udkørsel af midtbyen. Målet er at videreudvikle byen og bidrage til, at gøre Sæby endnu mere attraktiv for borgere og turister.
Fokus på havnens og midtbyens potentialer
Dele af Sæbys identitet er kyst, skov og strand, og det er netop dét der blandt andet skal udvikles på, ved at skabe mere sammenhæng mellem de tre bykvarterer: City Vest, bymidten og havnen.
Jacob Børresen udtrykte blandt andet:
”Der er fokus på havnens og bymidtens potentialer. I udviklingen af potentialerne, skal der tages hensyn til byens sjæl og unikke kvaliteter, men også til nutidens behov og betingelser. Der skal gives plads og rum til nyt, i de områder af byen, hvor der er et uudnyttet potentiale, som kan bringe et nyt liv og nye fortællinger med sig, men med varieret vægt og hensyntagen til de forskellige områders særkender”.
Ressourcegrupperne arbejder med udviklingsområder
Formand Kim Müller fortalte under formandens beretning om arbejdet i foreningen i 2023, og de fire ressourcegrupper der arbejder med konkrete udviklingsområder. Herunder er der: By-og Erhvervsplanlægning, Grøn strøm & infrastruktur, Sæby som Turistby og netværket ”Rundt om Sæby”.
”Vi har sat gang i rigtig mange spændende udviklingsprojekter og jeg glæder mig sådan over den positive energi, og den drivkraft der kommer fra alle bestyrelsesmedlemmer i Sæby Erhvervsforening – vi kan nå rigtig meget når vi løfter i flok” fortalte, Kim Müller.
Tiltrækning af virksomheder og investeringer
Erhvervsdirektør Niels Bay Christensen fortalte, at Erhvervshus Nord har arbejdet hårdt på tiltrækning af nye virksomheder og investeringer i 2023.
"Selvom det er på en trist baggrund, så er jeg stolt af, at vi er lykkes med at få staten til at købe Krudten Erhvervspark, med henblik på genetablering af ammunitionsproduktion i vores kommune. Hvis alt falder på plads, så får vi også en 650 mio. kr. investering i et biogasanlæg her til Sæby i 2024” fortalte Niels Bay Christensen.
På generalforsamlingen var 6 bestyrelsesmedlemmer på valg
Bestyrelsen i Sæby Erhvervsforening består af 16 bestyrelsesmedlemmer herunder 5 udpegede bestyrelsesmedlemmer og 11 generalforsamlingsvalgte. På generalforsamlingen var der 6 kandidater på valg hvoraf de 4 genopstiller: Rikke Stjerne, Kim Müller, Brian Fabricius og Torben Schioldan.
To bestyrelsesmedlemmer valgte ikke at genopstille: Kim Dybdahl og Morten Mørk.
Ind kom to nyopstillere: Per Højbjerre, Højbjerre Holding og Søren Østergaard, Lundegaard Avi.
FH Frederikshavn har udpeget Bjarne Friis som afløser for Jens Erik Hansen, der tidligere var ansat i Danish Crown.
Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen. John Sørensen trådte ud af forretningsudvalget, og fortsætter som almindeligt bestyrelsesmedlem og ind i forretningsudvalget kom Rune Dam Dyhr.
De tre forretningsudvalgsmedlemmer er samtidig Sæby Erhvervsforening repræsentanter i Frederikshavn Erhvervsråd.
Bestyrelsen for Sæby Erhvervsforening ser således ud som følgende:
Forretningsudvalg:
• Kim Müller, Roblon, (Formand)
• Martin Gadensgaard, Thoraso (1. næstformand)
• Rune Dam Dyhr, Nordjyske Bank (2. næstformand)
Den øvrige bestyrelse i Sæby Erhvervsforening ser herefter ud som følgende:
• Nikolai Ronne, Norhvin
• Jacob Thorup Larsen, advokatfirmaet Kühnel
• Karsten Asmussen, EUC Nord
• Brian Stenbro, B6 Nordic
• Bjarne B. Friis, Blik & Rør arbejderforbundet, Frederikshavn Afd.
• Brian Fabricius, Hotel Viking
• Torben Schioldan, Nordjyske Bank
• Tina Christensen, Tina Christensen.dk – Trivsel-Udvikling-Ledelse
• John Sørensen, DMTonline • Karsten Thiessen, Sæby Varmeværk
• Rikke Stjerne, R Stjerne
• Per Højbjerre, Højbjerre Holding
• Søren Østergaard, Lundegaard Avi