Nyt netværk skal sikre vækst og genbrug af råstoffer
En råstofbørs skal danne grundlag for nye, grønne arbejdspladser gennem genanvendelse af kritiske råmaterialer. Virksomheder inviteres til opstartsmøde.
Tid: 09:49
Sted:
RAW4RES: Virksomheder og nationer bliver sårbare, når der opstår mangel på kritiske råstoffer, som normalt kun udvindes i egne af verden udenfor EU - som for eksempel Rusland og Kina. Det skal et nyt Interreg Europe-projekt gøre op med og øge de europæiske virksomheders modstandskraft og konkurrenceevne.
Derfor etablerer Frederikshavn Kommune sammen med Erhvervshus Nord et stakeholder-netværk med sigte på at skabe synergier og udnytte indbyrdes symbioser i netværket optimalt. Det er samtidig hensigten at dele viden og erfaringer, som høstes løbende fra RAW4RES-samarbejdet.
- Hvordan sikrer vi leverancer af råmaterialer til vores virksomheder? Det gør vi blandt andet ved at genanvende så mange råmaterialer som muligt gennem bæredygtige teknologier og ved at kortlægge råstofferne i vores lokalområde, siger chefkonsulent Bahram Dehghan, der er projektleder i Frederikshavn Kommune på RAW4RESs-projektet, som er støttet med 1,23 millioner euro i projektperioden fra marts 2023 til maj 2027.
Frederikshavn Kommune og Erhvervshus Nord er partner i RAW4RES-projektet sammen med partnere fra Grækenland, Slovenien, Rumænien, Frankrig og Spanien. Og nu indbydes lokale virksomheder, affaldsselskaber, universiteter, NGO’er og andre interessenter til at deltage i et intromøde i Siloen i Frederikshavn.
- I RAW4RES tager vi udgangspunkt i stedbundne og genanvendelige råstoffer som jern og stål, metallegeringer, elektronikaffald, beton, plast, glasfiber og bioressourcer med henblik på udvikling af færdige recirkulerbare produkter baseret på bæredygtige teknologier, forklarer erhvervskonsulent Thorbjørn Sterup fra Erhvervshus Nord.
Projektet er i tråd med Recycling City Frederikshavn, hvor der er et ønske om at reducere verdens forbrug af råstoffer ved at øge andelen af genanvendte materialer, minimere spild og skabe bæredygtige produkter, samtidig med at der skabes sorte tal på bundlinjen.
- Formålet med netværket er at gøre det lettere og mere rentabelt at genbruge de materialer, vi har til rådighed lokalt. Det betyder, at vi i netværket forsøger at binde både myndigheder, leverandører, virksomheder og andre interessenter sammen, så deling af viden og erfaringer kan speedes op. Dermed kan projektet bidrage til grøn vækst og nye jobs, siger Bahram Dehghan.
Det betyder, at virksomheder, affaldsselskaber, universiteter, NGO’er og andre stakeholdere inviterer til at deltage i et intromøde den 28. februar i Siloen i Frederikshavn i mødelokale 5 fra klokken 9 til 10.30, hvor konkrete indsatser og muligheder præsenteres og diskuteres.
Skagen Havn og EU Projektet REDII Ports laver materialebørs
Et af de mange tiltag, der ligger under genanvendelse af materialer, foregår på Skagen Havn, hvor projektet REDII Ports REDII Ports | Interreg North Sea blandt andet har fokus på at skabe grøn energi gennem en materialebørs. Målet er at udforske mulighederne for at genanvende ressourcerne bedst muligt for at generere, gemme og bruge grøn energi og brændstoffer inden for energisektorer, der er relevante på havne: El, vind, sluser, tidevand, solceller, biodiesel, hydrogen, ammoniak og methanol.
Mere end 250 havne er involveret, og gennem en kortlægning af de tilgængelige ressourcer vil projektet facilitere nemmere adgang til råmaterialer virksomhed til virksomhed.
I den forbindelse bedes interesserede virksomheder og interessenter udfylde et spørgeskema, der skal klarlægge hvilke ressourcer, der er til rådighed, hvilke ressourcer virksomhederne har brug for og dermed skabe grundlag for et samarbejde B2B.
Link til spørgeskema: KLIK HER
Tilmelding:
Er du interesseret i at høre om de fordele, der er ved at deltage i RAW4RES stakeholder-netværket? Så tilmeld dig og evt. en kollega – ved at klikke på dette link.
Om RAW4RES
- Europæisk samarbejdsprojekt, der skal forbedre små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne. Projektet har til formål at nedbringe erhvervsvirksomheders sårbarhed over for forsyning af kritiske råmaterialer og industrielle metaller i projektpartneres geografiske områder.
- RAW4RES er støttet af EU med 1,23 millioner Euro. Projektperioden løber fra marts 2023 til maj 2027.
Projektpartnere:
- Region of Sterea Ellada, Greece (EL, Lead Partner)
- Frederikshavn Municipality (DK)
- Business Support Centre, Kranj, Slovenia (SI)
- Ilfov Regional Development Agency (RO)
- Materalia - Competitiveness Cluster (FR)
- Scientific and Technological Park of Extremadura (ES)
- Municipality of Kozani, Greece (EL)
- Hellenic Society for the Promotion of Research and Development Methodologies, Greece (EL)
Læs mere om RAW4RES: https://www.interregeurope.eu/raw4res
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
- Chefkonsulent og projektleder Bahram Dehghan på tlf. 20 58 50 08 eller mail: BADE@ frederikshavn.dk
- Erhvervskonsulent Thorbjørn Sterup, Erhvervshus Nord, 20 63 67 07 eller mail: thst@ erhvervshusnord.dk