I foråret 2020 stod udviklingen af en ny lysgenerator hos RobLight lidt i stampe. Her manglede fundraising, struktur og en brobygger til eksperterne på universiteterne. Kort sagt: En projektleder. Et halvt år senere blev der arbejdet på højtryk på den ny lysgenerator, med større energioptimering. Som ringe i vandet, var nye projekter også sat i søen. Hvad var sket i mellemtiden? Eller rettere sagt: hvem var sket i mellemtiden? Svaret er enkelt: Malene Kaasing var blevet ansat igennem programmet Vækst Via Viden. Malene Kaasing er cand.scient.med, men det var særligt hendes fundraising og projektledelses kompetencer, som var kommet RobLight til gode. Malene Kaasing formåede at sikre en større bevilling fra programmet Innobooster til projektet, og fik skabt samarbejder med DTU Fotonik og Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.Læs mere om Vækst Via Viden og kontakt Erhvervshus Nord i dagSpørger man Dennis Thomsen, CEO i RobLight, har ansættelsen af Malene Kaasing gennem Vækst Via Viden gjort en stor forskel for RobLight: ”Malene kom ind med nogle helt andre kompetencer end dem vi havde i forvejen. Hun fik sat skub i udviklingen af lysgeneratoren, ved at stå for alle de formelle krav, fundraisingen og tingene udenom. Samtidig kan jeg kun anbefale andre virksomheder at bruge Vækst Via Viden. Det har været en stor hjælp for os.”Vækst Via Viden er regional nordjysk indsats, som bygger bro mellem virksomheder og højtuddannet arbejdskraft. Konkret sker det ved at matche studerende og/eller højtuddannede fra videregående uddannelser med virksomheder for at løse deres udviklingsopgaver. Vækst Via Viden spiller en aktiv rolle i at løfte nordjysk erhvervsudvikling gennem tilknytningen af studerende og højtuddannede profiler fra de nordjyske uddannelsesinstitutioner. Samtidig dækkes en del af lønudgifterne i en periode.Gennem Vækst via Viden kan virksomheden få hjælp af Jobcenter Frederikshavn til at rekruttere den helt rigtige profil til at varetage udviklingsopgaverne.Læs mere om Vækst Via Viden og kontakt Erhvervshus Nord i dag