Gør brug af efteruddannelse og reducér lønudgifterne

Dato: 24. marts 2020
Tid: 10:40
Sted:
Tid: 10:40
Sted:
Flere af de lokale uddannelsesinstitutioner er klar med online kursustilbud til virksomhederne. Frederikshavn Handelsskole tilbyder lige nu fjernkurser inden for it: Forbedret kommunikation, kalenderstyring og mailhåndtering med Outlook samt Effektiv anvendelse af regneark med Excel. De opfordrer også de lokale virksomheder til at melde direkte ind med deres behov, så vil handelsskolen arbejde for at skræddersy et kursusforløb til virksomhedens behov. På EUC Nord tilbyder de en lang række kurser via fjernundervisning inden for IT og for bygningshåndværkere. Senest er 3F, HORESTA og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gået sammen om en model, hvor virksomheder fra hele landet kan sende ufaglærte og faglærte medarbejdere på kompetenceudvikling i op til 30 dage. Opkvalificeringsforløbet er målrettet ufaglærte og faglærte inden for brancherne service, turisme, hotel og restauration. Mens medarbejderne deltager i fjernundervisningen, kan virksomhederne få dækket deres løntab gennem midler fra VEU-godtgørelse og kompetencefonde. Det betyder, at virksomhederne ikke har udgifter til medarbejdernes løn i uddannelsesperioden. Virksomhederne betaler alene kursusgebyret. De kompetencefonde, der gør disse tilbud mulige, er resultatet af de overenskomster, der er indgået mellem fagforeninger og virksomheder, til gavn for de overenskomstdækkede virksomheder samt 3F’s medlemmer. Efteruddannelse kan ikke kombineres med lønkompensationsordning
Erhvervshus Nord gør opmærksom på, at muligheden for efteruddannelse ikke kan kombineres med den lønkompensationsordning, der er indgået mellem arbejdsmarkedets partner. - Der er lavet en ordning for de private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af coronavirus/covid-19, og som derfor står over for at varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte. Man kan som virksom ikke benytte denne ordning, samtidig med at man efteruddanner sine hjemsendte ansatte, siger Niels Bay Christensen.Har man spørgsmål vedr. Corona-hjælpepakker til erhvervet eller efteruddannelse, kan man kontakt Erhvervshus Nords hotline på 92 26 26 26. Om VEU-godtgørelse
https://www.borger.dk/oekonomi-skat-su/SU-og-oekonomi-under-uddannelse/Stoette-til-voksenuddannelse/VEU-godtgoerelse-til-erhvervsrettet-voksen-og-videreuddannelse
