Generation Z - kampen om de unge
Bliv klogere på, hvad Generation Z - dine fremtidige medarbejdere - stiller af krav til jer som fremtidig arbejdsplads.
De kræver at blive set som hele mennesker, sårbarhed er en styrke for dem, og de er ikke bange for at sparke døren ind til chefen. De er Generation Z - dine fremtidige medarbejdere, og der bliver rift om dem.
De yngre medarbejdere er i høj kurs nu og i fremtiden, hvor arbejdskraft bliver en mangelvare i takt med, at den store babyboomer-generation siger farvel til arbejdsmarkedet.
De bliver anset som muligvis den fagligt dygtigste generation nogensinde og er i høj kurs hos erhvervslivet, der kæmper for at lære dem bedre at kende. De sætter derfor allerede deres aftryk ude i kontorlandskaberne og stiller krav til morgendagens arbejdsgivere.
De vil involveres og have indflydelse, og de vægter muligheden for at blive udviklet højt. De er ikke bange for at sparke døren ind til den administrerende direktør for at give deres mening til kende.
Men det er ikke det eneste. Deres arbejdsplads skal også have værdisættet i orden. Der stilles krav til alt fra diversitet, den rette stillingtagen i Ruslands angrebskrig i Ukraine og til grønne, vegetariske beslutninger i kantinen.
Og de kan tillade sig at stille krav, for de er så få, at der bliver mangel på dem.
For hvad kan man som virksomhed gøre for at gøre sig attraktiv overfor fremtidens medarbejdere? Hvordan kan man tilbyde jobs til unge, der ser sig selv som løsere tilknyttet til arbejdsgiverne fremover? Er der muligheder for at tiltrække arbejdskraft udefra blandt Generation Z , hvis de ikke er tvunget til at møde 8-16 på det samme kontor hver dag?
Det, og de atypiske arbejdsformer, som de unge stiller krav om, kommer ungeforsker Stine Rasmussen, der er lektor og ph.d. på Aalborg Universitets Institut for Politik og Samfund, og gør dig klogere på.
Oplægget er tiltænkt både chefer, HR-folk og andre med ansvar for ledelse og rekruttering.
Program:
7.30 - 8.00: Rundstykker, kaffe og networking
8.00 - 9.15: Oplæg, spørgsmål og dialog
9.15 - 9.30: Afrunding og tak for i dag