ESG-krav - rammer også de små virksomheder
Der er økonomisk hjælp at hente til at komme i gang med ESG-regnskaber.
Tid: 11:47
Sted:
Det er ikke kun de store produktionsvirksomheder med mere end 500 ansatte, der skal kende til begrebet ESG og arbejde med klimaregnskab fra årsskiftet.
Små og mellemstore virksomhederne skal også forberede sig på, at de i fremtiden bliver bedt om at dokumentere deres arbejde med ESG, for hele tanken om at kunne dokumentere hele sin værdikæde vil også komme til at omfatte underleverandører til de store virksomheder.
Der er derfor ingen vej udenom at begynde at tænke over implementering af ESG-regnskab i sin virksomhed. Heldigvis sidder vi klar til at hjælpe med rådgivning, og der er økonomisk hjælp at hente til at komme i gang. Det er bare med at kontakte mig eller en af mine kollegaer, så kan vi styre jeres ESG-rejse i den rigtige retning, fortæller erhvervskonsulent Inge Møller Thomsen fra Erhvervshus Nord.
Der er helt op til 60.000 kroner at hente via puljen SMV:Grønne kompetencer til skræddersyede forløb.
Voucher 1 er individuelle og skræddersyede kompetenceudviklingsforløb målrettet netop din virksomheds behov. Mulighederne i den skræddersyede voucher er mange. Det kan være undervisningsforløb for medarbejdere, ledere og/eller bestyrelse, on the job-træning, mentoring eller traditionel sidemandsoplæring.
Voucher 1 henvender sig til små og mellemstore virksomheder med konkrete virksomhedsnære behov for efteruddannelse og/eller opkvalificering. Kompetenceforløbet tilrettelægges på baggrund af din virksomheds egen kravspecifikation.
Hvis du kan formulere din virksomheds konkrete behov for kompetenceudvikling, kan du ansøge om Voucher 1 direkte uden først af have deltaget i en workshop under Grøn Kickstart. Deltagelse i Grøn Kickstart er ikke et krav eller en forudsætning for at komme i betragtning til en voucher 1 eller 2.
Næste ansøgningsfrist er onsdag 24. januar.
Læs mere om SMV:Grønne Kompetencer.