”Det er lidt grænseoverskridende at starte som selvstændig, men man skal bryde sine egne grænser”

Dato: 03. juli 2019
Tid: 07:57
Sted:
Tid: 07:57
Sted:
Britta Aaskoven har også taget 1. del af massageterapiuddannelsen og flere kurser i øreakupunktur og Reiki Healing, hvor man via forskellige håndstillinger kan skabe energier i bestemte områder, der sætter gang i en healingsproces. - Jeg kan kombinere massage, zoneterapi og reikihealing efter klientens behov. Det giver den mest optimale behandling i forhold til klientens sundhedstilstand, siger Britta Aaskoven. Klinikken er indtil videre en deltidsbeskæftigelse, som Britta Aaskoven håber vil vokse. Hun har derfor haft fokus på kundegrupper i sin sparring hos Erhvervshus Nord. - Vi har gennemgået, hvilke kunder jeg skal tiltrække, og hvordan jeg kan gøre det. Vi har kigget på, hvad det er for nogle konkurrenter, jeg har, og hvordan jeg skiller jeg mig ud. Og vi har talt om, hvad det er for nogle produkter, jeg har, og hvem de henvender sig til. Det har skærpet mine tanker omkring kundegrupper, og hvor min forretning kan vokse, slutter Britta Aaskoven.
