Byggeprojekter på vej for mere end 650 mio. kr.
Hvilke store byggeprojekter er på vej i Frederikshavn kommune i 2022? Det var, hvad byggebranchen kunne få indsigt i, da kommunen og Erhvervshus Nord bød indenfor til årets dialogmøde med de lokale håndværkere. Her præsenterede kommunen, Forsyningen, Vesterport- og Frederikshavn Boligforening tilsammen spændende projekter for mere end 650 mio. kr. over de næste fire år
Dato: 31. januar 2022
Tid: 12:51
Sted:
Tid: 12:51
Sted:
Men det var også en mulighed for borgmester, Birgit S. Hansen for at høre, hvad bygge- og anlægsbranchen selv har på hjertet:- Jeg synes, det er rigtig rart at høre, hvad der rører sig blandt dem, der helt bogstaveligt har hænderne ude i kommunens muld. Er der noget, vi kan gøre bedre, nye ideer eller muligheder, vi skal være opmærksomme på? Det er vigtigt, vi snakker sammen – og det er dialogmødet her en rigtig god anledning til, siger Birgit S. Hansen.
Foruden de mange projekter og opgaver, der blev præsenteret, var årets tema netop Det gode samarbejde – med et oplæg fra Dansk Industri og fra Frederikshavn Kommunes direktør for Teknik og Kultur, Boie Skov Frederiksen.Bygge- og anlægsopgaver for mange millioner
De fremmødte håndværkere gik da heller ikke forgæves. Der var bygge- og anlægsopgaver for mange millioner på programmet – fordelt på forskellige fagområder. Alt fra store renoveringsopgaver, energiforbedringer, asfaltprojekter til bygningsvedligehold og meget mere blev præsenteret.Og det er netop den viden, og ikke mindst dialogen med netværket lokalt, der gør det interessant for en selvstændig murermester som Torben Carlsen at møde op en torsdag eftermiddag i Siloen i Frederikshavn:- Jeg er kommet, fordi man får en god orientering om hvilke store projekter, der bliver udbudt i de kommende år. Selvom jeg som selvstændig ikke kommer til at være den, der byder ind på de helt store udbud, er det godt at vide, hvad der kommer til at ske. Så kan jeg bedre gøre mig attraktiv i forhold til at komme med på nogle projekter, siger han.Dialogmødet er et årligt tilbagevendende samarbejde mellem Erhvervshus Nord og Frederikshavn Kommune.Få mere at vide hosBirgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune : tlf 29 16 30 39. Mail: bihn@Karen Østergaard, Erhvervskonsulent og kommunikationsansvarlig, Erhvervshus Nord . Tlf: 20 72 11 72Mail: frederikshavn.dkkare@ erhvervshusnord.dk
Boie Skov Frederiksen, direktør, Teknik og Kultur, Frederikshavn Kommune. Tlf: 20450245. Mail: bifr@frederikshavn.dk