Bliv klogere på fremtidens kompetencer og AI på online-seminar
Den 3. oktober kan virksomheder frit deltage i et oplæg online om uddannelse, opkvalificering, økonomi og fremtidsmuligheder i forbindelse med den grønne og digitale omstilling.
Arrangøreren er eVejledning i Børne og Undervisningsministeriet, som 3. oktober mellem 14 og 16 afholder et oplæg for virksomheder om uddannelse, opkvalificering, økonomi og fremtidsmuligheder i forbindelse med den grønne og digitale omstilling.
Indholdet i oplægget kredser om kompetencer, efteruddannelser, økonomi og kunstig intelligens på fremmarch i virksomhederne, og hvordan man griber det an.
Oplægsholderne er:
Brian Hansen: Oprindeligt uddannet inden for salg, handel og markedsføring. Har siden arbejdet med salg, rekruttering og outplacement i danske virksomheder, og kender virksomhedernes kompetencebehov fra den vinkel. Har været ansat i eVejledning siden 2018 og har taget diplomuddannelsen i vejledning.
Casper Burlin: Chefkonsulent i Dansk Erhverv. Med en mangeårig erfaring fra uddannelsesområdet, kombineret med et godt kendskab til virksomheders kompetencebehov, er Casper en faglig ressource, der både forstår arbejdstagers og arbejdsgivers perspektiv på uddannelse og opkvalificering.
David Guldager: Har over de seneste ti år været en fast figur i det danske mediebillede. Primært er han kendt som manden med fingeren på tech-pulsen, med en skarp viden om de nyeste teknologier: ChatGPT, AI, IOT og meget mere.
Så er det dig, der har ansvar for uddannelse og opkvalificering i den virksomhed du arbejder i, så er du helt klart i målgruppen for dette oplæg.
OBS! Link til streaming af oplægget modtager du 1 time før oplægget begynder. Hvis du ikke modtager det, er det en god ide at tjekke din mails spamfilter.
Link til selve arrangementet og tilmelding: https://www.conferencemanager.dk/goerdinvirksomhedklartildengroenneogdigitaleomstilling