23-årig starter eget murermesterfirma

Dato: 20. august 2019
Tid: 08:22
Sted:
Tid: 08:22
Sted:
Der er langt fra tanken hjemme i sofaen til rent faktisk at starte sin egen virksomhed, som Simon siger. Hans bank henviste ham til Erhvervshus Nord, der vejleder lokale iværksættere, og det fik realiseret idéen.- Jeg havde fået oprettet CVR-nummer, men jeg havde brug for at snakke med nogen om, hvordan det at starte virksomhed i det hele taget fungerer. Hos Sidsel (iværksætterkonsulent) fik jeg svar på de praktiske spørgsmål fx omkring virksomhedsform, og vi fik snakket om min markedsandel og potentielle kunder. Jeg ved faktisk ikke, om jeg ellers var kommet i gang, da det ikke bare er noget, man lige gør, siger Simon, der har et fuldt professionelt set up med firmabil, firmatøj og professionel hjemmeside. Sommerferien og weekender er inddraget og generelt ligger der rigtig mange timer i at være selvstændig, forklarer Simon Vejle. Når man arbejder hos kunderne fra kl. 8.00 – 16.00, så skal der sendes fakturaer og gives tilbud om aftenen eller på mobilen, mens han venter hos frisøren. - Det er benhårdt arbejde at starte sin egen virksomhed, men man får også en stor forståelse for sin forretning ved at sidde med alle aspekter selv, som kan være guld værd. Simon har startet sin virksomhed med stor professionalisme og hårdt arbejde, som er nøglen til at lykkes, siger Sidsel Schmidt Andersen, iværksætterkonsulent hos Erhvervshus Nord. Simon Vejle har da heller ikke fortrudt sin beslutning. - Jeg er måske blevet lidt overrasket over, at der ligger så mange timer i det, men arbejdet giver også en tilfredshed. Jeg sendte et par billeder til en kunde, der var på ferie, af en fliseopsætning i hans badeværelse. Jeg fik en besked tilbage med, at det var super flot arbejde, og at der var kun ét ord for det: kvalitet. Det bliver man jo glad for, siger han med et smil.
