Gå til hoved-indhold

Infomøde for minkavlere og følgeerhverv

ArrangementerArrangementer
Af: Kattegat Siloen, Silovej 8, 9900 Frederikshavn

FÅ INDBLIK I OMSTILLINGSPULJEN OG DINE MULIGHEDER SOM IVÆRKSÆTTER.

Blev du ramt af nedlukningen af den danske minkbranche, og går du nu med tanker om at opstarte en ny virksomhed? Så giver vi dig her indblik i dine muligheder for økonomisk støtte og faglig sparring på infomødet den 13. september.

Download invitation

På mødet vil du få præsenteret indholdet i Omstillingspuljen målrettet minkavlere og følgeerhverv samt blive klogere på vores tilbud StartUp Club til iværksættere.

Klokken 16.15: Velkommen

Klokken 16.20: Præsentation af omstillingspuljen ved Jørgen Sølvkjær, Erhvervshus Nordjylland

Første runde af omstillingspuljen for minkavlere og følgeerhverv til minkavlere lukker den 20. september. Du kan søge tilskud til omlægning af din eksisterende virksomhed, start af ny virksomhed eller kompetenceudvikling.

Klokken 17.00: Præsentation af StartUp Club ved Daniel John Høgedahl, Erhvervshus Nord

Overvejer du at starte din egen virksomhed, kan du gøre brug af StartUp Club. Her står Erhvervshus Nord klar med gratis og uvildig sparring og vejledning om din forretningsidé. Du får også adgang til 3 x 1,5 times rådgivning hos private aktører som fx advokat, revisor eller marketing. Ønsker du at være med i Startup Club, skal du være/blive medlem i Skagen, Frederikshavn eller Sæby Erhvervsforening.